© Copyright 2010 - Tyveri af billeder/tekst bliver anmeldt

Skrevet af Gitte Petersen

Denne historie handler om hvordan jeg redder en hest fra at blive mishandlet og hvordan den bliver passet og plejet af både mig og en veninde og hvordan det går med hesten frem til den bliver slagtet.

Det hele startede en dag i august 1994 ude på Svenstrup Køre og Rideklub hvor jeg red undervisning på daværende tidspunkt.

Jeg gik rundt og snakkede med nogle af pigerne om at jeg godt kunne tænke mig at have helpart i en hest, hvorpå en af dem fortalt mig at hun kendt en mand på Sydals som lejede heste ud.

Jeg fik telefonnummeret til ham.

Jeg ringede til ham da jeg kom hjem den pågældende dag. manden var ca. 75 år gammel og kom fra Ertebjerg på Sydals.

Vi aftalte at jeg skulle komme ud til Ertebjerg og se på den hest han havde stående.

Da jeg kom derud viste det sig at den hest som var en lille lysebrun hoppe på max 150 cm i stg. Det viste sig at den var alt for lille til mig, men han fortalte at han havde en skimmelhoppe på 160 cm i stang som var til hingst i Åbenrå den kunne jeg få i stedet for, det sagde jeg ja til og vi aftalte at han skulle ringe når vi kunne hente den.

Efter ca. 14 dage ringede han og fortalte at nu kunne vi hente den.

Jeg fik arrangeret transporten til Åbenrå, men vi skulle først til Sydals og hente manden som ejede hesten.

Da vi ankom til Åbenrå fik vi at vide at hesten var kørt til Bro ved Augustenborg fordi den var syg og ikke ville spise så vi kørte til Bro. Der fik jeg flere megachok.

1. Hesten var ikke til at fange men efter kort tid fik vi den fanget.

2. Hesten var så tynd at man kunne tælle alle ribbenene på den.(underernæret)

(Taget 2 dage efter hun kom hjem til mig)

3. Dens hove var ikke blevet beskåret i meget lang til

(Taget 2 dage efter hun ankom)

4. Dens bagkoder var så tykke at den havde svært ved at gå ordentligt på bagbenene.

(Taget 2 dage efter hun kom hjem til mig)

Jeg sagde til mig selv at uanset hvordan den så ud skulle den i hvert fald ikke blive hos dens ejer så jeg tog den med til Svenstrup, men først kørte vi til sydals med ejeren.

Hesten stod stille hele vejen under transporten og vi mærkede ikke noget til den før vi ankom til Svenstrup Køre og Rideskole hvor den begyndte at vrinske som en tosse da vi åbnede bagklappen og den så at den var kommet til et andet sted.

Jeg trak den ind i en bås hvor den fik noget at spise og hvor den kunne falde lidt til ro jeg kørte hjem efter ca. 2 timer.

Jeg døbte den ZENIA.

(Taget 2 dage efter hun kom hjem til mig)

Zenia var ca. 7 år gammel da jeg fik hende med hjem til Svenstrup og hun målte ca. 155 cm i stang og ikke 160 cm som manden fortalte mig.

Dagen efter da jeg kom ud på rideskolen for at se til Zenia fik jeg med det sammen at vide at jeg skulle lade Zenia slagte for den var ikke meget andet værd, jeg sagde med det samme at Zenia skulle have en chance også for at se om hun kunne reddes.

Kresten som ejede rideskole kom og sagde til mig at jeg skulle kontakte dyrlægen med det samme for Zenia var stok halt på alle fire ben.

Jeg kontaktede dyrlægen og fortalt det som det var han sagde han ville komme så hurtigt han kunne.

Dyrlægen undersøgte Zenia og sagde at den skulle beskæres hurtigst muligt ellers ville hun blive aflivet han sagde også at da han fik at vide hvem der ejede hende var han parat til at skyde hende men da der var mistanke om at hun var med føl ville han ikke gøre det og i stedet gav han hende en sprøjte med nogle vitaminer + en sprøjte med pencilin han sagde også at hun var på kanten til vandrygt som er en meget slem tilstand for en hest.

Det viste sig også at grunden til hendes bagben var så tykke var fordi senerne var forstrukket og at der var betændelse i dem.

(Taget 2 dage efter hun kom hjem til mig)

Ejeren af hesten har flere gange fået frataget retten til at holde heste pga. at han misrøgter sine heste.

Ridelæren sagde at jeg skulle tage en masse billeder af hende sådan som hun så ud nu i tilfælde af en retssag mod ejeren.

Jeg tog i alt ca. 12 billeder af Zenia.

Kort tid efter at hun kom til Svenstrup fandt jeg ud af at hun lige var den hest jeg drømte om nemlig altid glad og dejlig at have med at gøre.

2 dage efter ankomsten til Svenstrup blev Zenia beskåret af en beslagsmed.

Zenia fik ca. 10 cm af sine baghove og først da det var gjort kunne hun lige så stille begynde at finde balancen på sine bagben igen.

Smeden sagde at det ikke var det værste han havde været udsat for så han mente at der nok skulle være en chance for at hun skulle komme sig.

Ude på Svenstrup rideskole blev Zenia lukket ud på fold næsten hver dag sammen med en anden hest som hed Bianca.

Hvis Zenia ikke var på fold blev hun enten longeret eller også gik jeg lange ture med hende.

Jeg fik en veninde Tina til at hjælpe med at passe og pleje hende.

2 uger efter at hun var kommet ud på rideskolen kom Ejeren for at se til hende.

Jeg spurgte hvad han skulle have for hende og han sagde at han skulle have 10000 kr. uden føl og jeg sagde til han at det ville han aldrig få for hende sådan som hun så ud lige nu.

Da hun havde stået på rideskolen i ca. 6 uger fik jeg den drægtighedskontroleret.

Det viste sig at hun var med føl så det var bare med at få hende fedet op.

Tina og mig snakkede om at få Zenia flyttet til et sted hvor der var billigere at have hende stående i stedet for at optage en plads på rideskole for en hest som der kunne rides på.

Så Tina forhørte sig rundt omkring og fandt tilsidst en løsning.

November måned 1994 blev hun flyttet til Brandsbøl på en gård så var det ikke så langt for hverken mig eller Tina at køre når den skulle passes for Tina boede nemlig i Brandsbøl ca. 50 meter fra den stald hvor hun stod.

Vi brugte så meget tid på hende som muligt også for hendes egen skyld men også at hun skulle komme sig rigtig godt.

Vi begyndte at gå lange ture med Zenia for at hun skulle få motion og at hun skulle få bygget sine muskler op så hun havde noget at stå imod med når tiden var til at hun skulle fole.

Da hun havde stået i Brandsbøl i ca. 2 måneder snakkede mig og Tina om at vi godt kunne tænke os at købe hende så vi inviterede ejeren ned til Brandsbøl til en snak.

Han havde taget Zenia´s tidligere ejere med.

De blev meget kede af det da de så hvordan hun så ud konen gik udenfor og græd.

Vi fik at vide hvad Zenia rigtig hed nemlig Litta, men vi blev hurtige enige om at vi stadigvæk ville kalde hende Zenia for det navn reagerede hun 100 % på.

Vi kunne ikke få os selv til at kalde hende ved hendes gamle navn.

Hendes tidligere ejer sagde at de var chokeret over at se hende i den tilstand havde de vidst det havde de ikke byttet hende for en yngre hest.

Vi spurgte ejeren om hvor meget han nu skulle have for hende.

Vi fik ved Tinas mands hjælp ejeren handlet ned på 5000 kr. uden føl.

Et par dage efter besøget sagde Tina og mig til hinanden for sjov at nu måtte ejeren da meget gerne stille skoene for så ville vi få os en billig hest.

2 måneder efter døde ejeren så nu begyndte der en lang sag med sydals kommune og skifteretten.

Vi fik oplyst at vi nok ikke skulle give noget for Zenia da vi havde reddet hendes liv, men enden af det blev at vi gav 1700 kr. for hende incl. Føl så vi blev meget glade da vi endelig fik papir på at nu var hun endelig vores HEST.

Vi regnede ud at hun ville fole i starten af juli måned.

Ca. 1½ måneder inde i 1995 var hun kommet sig så meget at vi ikke kunne se ribbenene på hende mere.

(Taget ca. 2 mdr. før hun folede)

Vi begyndte også at ride lidt på hende.

Det vat mest Tina som red på hende i begyndelsen for hun måtte ikke have for meget vægt på ryggen i starten.

Zenia havde et lille uheld nede i stalden på et tidspunkt hvor hun fik nogle slemme sår på sine bagben, men de kom straks i behandling så hun kom sig hurtigt igen.

Hun fik beskåret sine hove ca. 1 gang i måneden.

Vi snakkede om hvilken race hun var vi kunne se at der var Araber i hende men ikke hvad den anden halvdel var så vi spurgte Smeden om han kunne hjælpe os og han sagde med det samme at den anden halvdel var Lipizzaner.

Så fra midten af Februar måned 1995 og frem til slutningen af April måned kom Zenia sig rigtig godt og hun blev en meget køn lille hest at se på og vi kunne gøre næsten alt ved hende uden at hun gjorde modstand.

Søndag d. 30 April 1995 opførte Zenia sig mærkeligt så vi kontaktede dyrlægen som kom og så på hende han fortalte os at fødslen var gået i gang desværre snart 2 måneder for tidligt på daværende tidspunkt havde hun åbnet sig 2 fingers bredde, vi spurgte dyrlægen om fødslen ikke kunne sætte i gang, men han sagde at det gjorde de ikke gerne ved sådan et stort dyr.

Tirsdag d. 2 maj 1995 kom dyrlægen igen på besøg og da havde hun åbnet sig 3 fingers bredde.

Torsdag d. 4 maj 1995 om morgen kom dyrlægen igen og nu havde Zenia åbnet sig så meget at han kunne få hele hånden ind og røre ved føllet så hun fik en sprøjte som skulle sætte fødslen i gang og han sagde til os at det sagtens kunne gå flere timer inden der skete noget, men efter ca. 1½ time begyndte føllet at komme til syne men det var kun hovedet og lidt af forbenene som kom til syne så Tina klippede hul på fosterhinden og fjernede slim fra føllets mund og næse.

Kort efter ringede Tina efter dyrlægen som kom og trak føllet ud.

Kl. 16 om eftermiddagen kom dyrlægen igen for da havde føllet ikke været på benene endnu så vi måtte skynde os at købe noget babymælk til føllet så den kunne få bare lidt væske.

Føllet som var et hoppeføl blev døbt Prinssa og hun døde samme aften kl 22.

(Zenia's smukke datter.. R.I.P. Prinssa)

1 uge efter fødslen kom Zenia på græsmark nede ved stranden i Brandsbøl.

Ca. 2 måneder efter at hun folede gik det hurtigt fremad med hende.

Hun kunne ikke komme tit nok ud at gå lange ture.

Hun var også helt vild med at blive redet på.

Tina begyndte at ride lange ture på hende for at træne hendes muskulatur op til at kunne bære noget mere vægt.

I November 1995 måned kom hun på stald igen.

Selv om det blev vinter var hun stadigvæk vild efter at komme ud i den friske luft.

I perioden fra November 1995 til maj måned 1996 gjorde hun meget store fremskridt, så store at hun sagtens kunne klare at ride lange ture med mig på ryggen og så fik jeg endnu mere glæde af hende.

I maj kom hun på græsmark ved Brandsbøl strand igen.

Ca. 1 måned efter kunne hun uden problemer klare en tur på stubmark og hun nød at kunne få lov til at løbe så stærkt hun ville.

Ved at se det syn skulle man ikke tro at hun fejlede noget.

Efter at have ejet hende i 1½ år sammen med Tina købte Tina min halvpart i Zenia.

Grunden til at jeg solgte min halvpart til Tina var at jeg fandt ud af at jeg så småt begyndte at miste interessen for at ride og passe Zenia og så kunne Tina lige så godt overtage hende helt.

Jeg havde fået lov til at køre ned og se til Zenia så tit jeg ville, men efter ikke at have noget med Zenia at gøre i lang tid kan jeg fortælle at Zenia blev slagtet d. 4 marts 1998 om morgenen.

Zenia nåede at få ca. 4 år mere på bagen.

Grunden til at jeg skriver denne historie er at jeg ikke kan komme mig over tabet af hende selv om det kun var Tina som ejede hende til sidst.

Tina var så venlig at berette til mig med jævne mellemrum hvordan det gik med hende og jeg spurgte også selv om hvordan det gik med hende og det er jeg hende meget taknemlig for.

Jeg tror at hun kunne mærke på mig at jeg ikke kunne give helt slip på Zenia.

Jeg vil meget gerne sige til alle de som ejer en hest eller gerne vil købe en:

Tænk jer godt om inden i anskaffer jer en hest for en hest er ikke et stykke legetøj som bare kan kastes hen i det ene hjørne når man er blevet træt af den.

Jeg kan nemlig ikke fordrage at heste bliver mishandlet som Zenia var blevet det før jeg overtog jeg hende sammen med Tina.

Jeg gyser stadigvæk ved tanken om hvordan Zenia er blevet behandlet.

Denne historie er en sandfærdig historie fra det virkelige liv.